BØRNS VILKÅR

Vi har det godt i Danmark. Her er hverken krig eller hungersnød. Men vi har desværre et stort antal af børn, som lever under uacceptable vilkår. Børn hvis hverdag er præget af alkoholiserede eller psykisk syge forældre. Børn der lever med vold og seksuelle krænkelser. Børn der ikke får den omsorg de har behov for. Børn der ikke får nok at spise eller ikke får ordentligt tøj. Børn der ikke får kærlighed. Børn der bliver udsat for grov mobning. Børn der ikke føler de er noget værd. Der er desværre flere af dem end vi tror. Men de er gode til at skjule sig. Gemme sig bag skammen og spille et overbevisende skuespil, vi andre spiller med på. Børns Vilkår gør deres bedste, for at hjælpe så mange af de her børn som muligt. 

Tak til jer der har læst dette og fremover måske vil være mere opmærksom, hvis I observere et barn der har behov for hjælp. Hvis I ikke ved hvad I skal gøre, kan I eventuelt henvise dem til Børnetelefonen. 

/Ditte Katharina Bønke