Forfatter og Illustrator imellem
Læs med når forfatter Ditte Katharina Bønke og illustrator Jakob Ingvorsen, taler om deres løbende samarbejde og udviklingen omkring udarbejdelsen af Prinsessen & Bønnestagen.
Etablering af kontakten
Ditte: Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville prøve at få lavet nogle tegninger til min historie om Prinsessen & Bønnestagen. Jeg søgte på nettet og fandt siden Amino, hvor man kunne søge efter freelancere. Så lavede jeg et opslag derinde, hvor jeg søgte efter en illustrator til en børnebog. Der var flere interesserede der skrev. Jeg kiggede lidt nærmere på dem der havde skrevet og på hvad de tidligere havde lavet. Ud fra det jeg så, udvalgte jeg 3 og spurgte om de ville lave et udkast til en tegning, som jeg så ville vælge ud fra. De ville de alle gerne.
Jakob: Da jeg så opslaget på Amino om en der søgte en illustrator til en børnebog, synes jeg det lød spændende. Det var ikke noget jeg havde prøvet før, men det lød interessant og derfor svarede jeg. På det tidspunkt lavede jeg mest arbejde som billedkunstner, men jeg er uddannet illustrator.
Ditte: Jeg sendte de tre jeg havde udvalgt et stykke af teksten til bogen, der beskriver prinsessen og bad dem tegne et udkast til hende. Det var en kvindelig tegner jeg umiddelbart havde haft størst forventning til, men så kom der en mail med Jakobs udkast. Udover den medsendte tegning, så havde Jakob skrevet hans tanker omkring hans valg og hans tanker omkring hvad prinsessen skulle udstråle og det ramte bare lige hovedet på sømmet, med hvad jeg gerne ville have. Efterfølgende ringede vi sammen og lavede så en aftale.
De første billeder
Jakob: Det første udkast jeg sendte til Ditte, var tegnet op med tusch, man da jeg begyndte at arbejde med skitserne fandt jeg på, at farve dem op med vandopløselige farveblyanter i stedet. Det var efter jeg havde siddet og arbejdet med hele Dittes tekst og læst den ret mange gange. Jeg synes sproget havde en finurlig kreativitet og et feminint og personligt touch, som egentligt var ret særegent. Så prøvede jeg at tegne illustrationen af prinsessen op med vandopløselige farveblyanter efter at have lagt en lysegul, sart grundfarve. Jeg må indrømme, at jeg selv syntes det blev meget bedre og passede meget bedre til bogens univers. Så sendte jeg det nye bud sammen med det oprindelige til Ditte og bad hende vælge.
Ditte: Da Jakob skrev til mig om hans nye ide med de vandopløselige farveblyanter i stedet og hvad der gjorde han havde fået den ide, blev jeg rigtig glad. Det var helt tydeligt den helt rigtige vej at gå. Jeg tror ordret jeg skrev: ”Du rammer så meget plet. Tak.” Og den tegning af prinsessen, er da stort set også sådan det endelige resultat er blevet, og som jeg senere valgte også skulle være bogens forside.
Jakob: Jeg kan huske vi ændrede farven på båndet om hendes mave
Ditte: Nå ja… ved den oprindelige farve på båndet havde jeg ikke set det som et bånd, men som en bar mave med deller…
Jakob: Ja, da du sagde det og jeg først så det på den måde, kunne jeg slet ikke se bort fra det igen. Så den blev hurtigt ændret til den bordeaux røde, som så senere er gået igen i bogen.
Ditte: Vi var blevet enige om 6-10 tegninger til en fast pris. Jeg skrev de scener fra bogen jeg gerne ville have illustreret og Jakob gik i gang. Vi endte med 7 illustrationer og Jakob lavede dem først i tegning og så kom jeg forbi hans tegnestue. Så så vi dem igennem sammen, tilrettede og sådan og så, når det var helt på plads, farvelagde han dem.
Bogens univers
Jakob: Ditte var rigtig god til at give slip og give mig plads til at være kreativ. Hendes rettelser var oftest hvis der var noget der ikke passede helt til teksten. Eller eksempelvis da bejlerne ikke var tykke nok – så måtte jeg få dem gjort i bedre stand.
Ditte: Det var nemt at give dig den frihed, for du fangede fra starten mit univers og hvad det var jeg gerne ville med bogen. Alle figurerne skulle udstråle varme og kærlighed og glæde og universet skulle være humoristisk og favnende.
“Det var nemt at give dig den frihed, for du fangede fra starten mit univers og hvad det var jeg gerne ville med bogen”
Jakob: Og så blev de aftalte illustrationer færdige, jeg sende dem til dig i høj opløsning og du fik originalerne med hjem. Og så gik det lidt i stå…
Stilstand
Ditte: Ja, det må jeg jo indrømme. Så havde jeg nogle billeder til min bog. Jeg prøvede at sætte den op og kunne se, at der ikke var helt billeder nok. Men jeg havde ligesom brugt de penge, jeg følte jeg kunne tillade mig at bruge på projektet. Så sendte jeg den ind til et forlag. De var ikke interesseret og det tog alt min selvtillid fra mig. Så lå den bare der på min computer.
Jakob: Så hørte jeg ikke så meget fra dig.
Ditte: Nej, og jeg havde så frygtelig dårlig samvittighed. Dine illustrationer var så fantastiske, at det var synd og skam hvis de ikke ville blive set.
Genstart
Jakob: Men så pludselig, over 1 år senere, så hørte jeg fra dig igen. Så var du bare frisk og klar på at få bogen færdig.
Ditte: Det er rigtigt. Jeg havde skiftet job og var allerede træt af det og var begyndt at tænke, at der skulle til at ske nogle forandringer i mit liv. Jeg ville begynde at lytte mere til mig selv og følge mine ønsker og drømme. Da jeg så fik mulighed for at få mine indefrosne feriepenge udbetalt, slog det mig, at jeg jo kunne bruge dem på at få gjort min bog færdig. Mine børn kendte jo også til mit lille bogprojekt og det var vigtigt for mig at vise dem, at man skal følge sine drømme og fører dem ud i livet.
Jakob: Og jeg havde jo i mellemtiden illustreret en anden børnebog og var blevet klogere på, hvad der skulle til, for at få en bog gjort klar til udgivelse.
Ditte: Det havde jeg set og jeg vidste med sikkerhed, at du skulle være med inden over igen. Der skulle laves nogle flere illustrationer og hvis du kunne hjælpe med at sætte bogen op til tryk, ville det være fantastisk – vi havde jo haft sådan et godt samarbejde tidligere. Og jeg havde simpelthen besluttet mig for at selvudgive bogen. Og om jeg ikke ville sælge et eneste eksemplar, var lige meget. Det vigtige var at stå med den færdige bog i hånden og kunne sige til mig selv: Jeg gjorde det! Og vise det færdige resultat til mine børn.
Det vigtige var at stå med den færdige bog i hånden og kunne sige til mig selv: Jeg gjorde det!
Jakob: Jeg blev rigtig glad for at høre fra dig. Jeg synes det er sådan en fin historie, der fortjener at komme ud. Jeg havde dog ret travlt på det tidspunkt.
Ditte: Ja, jeg mener jeg skrev til dig i slutningen af oktober og du havde først tid efter påske. Men sådan var det jo, så det aftalte vi.
Jakob: Og du lå jo så ikke på den lade side i den periode må man sige.
Ditte: Nej, det kan man vist ikke sige. Samme måned som vi indgik en ny aftale, fandt jeg pludselig modet til at sige mit job op og springe ud som selvstændig. Noget jeg havde drømt om i mange år. Min mand bakkede mig op i at gøre forsøget, så jeg sagde op ved udgangen af november og i januar 2021 stod jeg så som nyudklækket, selvstændig konsulent, uden et eneste job på hånden – men det gik så heldigvis over alt forventning.
Fuldførelse
Jakob: Så da jeg var klar til at starte op på dit projekt i starten af april, var du en travl konsulent. Travl, men glad og du virkede så fuld af selvtillid.
Ditte: Ja, pludselig var der virkelig mange jern i ilden. Men det at springe ud som selvstændig, følge sit hjerte og se at det faktisk lykkedes, gav mig virkelig meget selvtillid. Og det har man også brug for med et bogprojekt som selvudgiver.
Jakob: Og du virkede ret afklaret. Jeg kan huske du havde klippe-klistret en lille bog til mig i Word og sat billederne jeg havde lavet ind og der hvor der manglede billeder, havde du enten fundet nogle billeder og sat ind som inspiration, eller selv tegnet nogle blyantstreger og så kunne vi tale ud fra det.
Ditte: Det fungerede ret godt og det fede var jo også, at jeg kendte dig og vidste at du forstod bogens univers. Så ved flere af de nye illustrationer, kunne jeg bare vejlede lidt i hvad jeg gerne ville have og ellers give dig frie tøjler.
Jakob: Og opsætningen af bogen til tryk gik også ret nemt – du virkede ret klar på hvad du gerne ville og jeg kunne vejlede dig lidt, nu hvor jeg havde prøvet det før.
Ditte: Jeg havde helt fra starten vist, at jeg ikke ville gå på kompromis med kvaliteten. Det skulle være en lækker bog at holde i hånden og den skulle være professionel. Hardcopy og garnhæftet og med tykt, lækkert papir.
Jakob: Jeg var jo selvfølgelig rigtig glad for at du tænkte sådan, så mine illustrationer ville blive fremstillet bedst muligt.
Ditte: Og så var der alle de små ting, som farven på indlægssiderne. Jeg sagde bare ”Jeg er ligeglad, Jakob, jeg er ikke så god til farver. Find en du synes passer godt.” Og så, genial som du er, fandt du på at bruge farven fra prinsessens bånd om maven. Det var bare så rigtigt og virkede også lidt royalt.
Jakob: Ja, det fungerede altså godt. Og så skrev jeg også til dig, at du havde mulighed for at skrive en tekst til sidst i bogen.
Ditte: Åh ja. Jeg kunne med det samme lide ideen og vidste at det skulle jeg bare. Men af en eller anden grund, ville det helt rigtige bare ikke komme til mig. Jeg var meget tæt på at opgive den ide. Men pludselig, så var den der og jeg var ikke i tvivl om, at det fuldendte bogen lige at få de ord med til sidst.
Klar til tryk
Jakob: Og så var vi stort set i mål. Efter cirka tre måneder, så var bogen klar til trykken. Og det var endda med alle de løbende rettelser, som skrifttypen der skulle passe både til bogen, men samtidig være nem at læse.
Ditte: Og rettelser af teksten efter jeg havde fået korrekturlæser på og alle de mange små ting, man ikke lige tænker over. Men ja, så var den der. Så sendte jeg det i trykken og fik den prøvebog jeg havde bestilt. Det var så vigtigt for mig at dobbelttjekke og sikre mig at der ikke var dumme fejl, min bog skulle ikke virke amatøragtig. Og i prøvebogen var der faktisk kun 3 små rettelser der skulle laves om, inden den gik endeligt i trykken.
Jakob: Det var så fedt at få dine beskeder om, at nu var filen sendt afsted og du afventede prøvebogen og nu var prøvebogen kommet… din begejstring gjorde mig glad.
Ditte: Jeg er så taknemmelig for det samarbejde vi har haft hele vejen igennem, Jakob. Det havde været helt forkert bare at overgive min historie og dine billeder til et forlag. Jeg skulle selv have fingeren på pulsen gennem hele processen og det føltes rigtig, at gøre det i samarbejde med dig. Tænk hvis et forlag havde sagt ja til at udgive den og de så havde truffet nogle valg jeg slet ikke var enig i. Det havde været en skam. Med dine fantastiske illustrationer, er den jo blevet til et helt lille kunstværk.
Jakob: Og med din varme, kærlige og humoristiske fortælling, som endda indeholder et smukt budskab, så er den blevet til et værk, som jeg er stolt over at have været en del af.
Ditte: Jeg må indrømme, at jeg også er pænt stolt af det færdige værk. Af min bog, som jeg nu kan sige. Det er nu alligevel ret vildt at kunne sige ”min bog” og så kunne holde den fysisk i hænderne og sige: Jeg gjorde det!
